Fatias side

Når Fatia skal i skole.
Fatia går ikke i almindelig skole, hun går sådan set slet ikke i en skole for det er jo ikke så let, når man flytter hele tiden.
Fatias mor laver skole for Fatia. Hver middag, når man alligevel ikke kan være udendørs på grund af varmen, arbejder de med af læse, regne og alle de andre ting, som Fatia skal lære.
Det kunne være sjovt, at være sammen med en masse andre børn i en skole, men Fatia har aldrig prøvet andet end, det hun kender nu.

Fatia får sin egen dromedar.
For en måned siden fik en af dromedarerne en unge, en sød og nuttet lille pigedromedar.
Den synes Fatia var meget sød, så hun plagede sin far om at få sin egen dromedar.
Hendes far var nu ikke så sikker på, om det nu også var en god idé, for sådan en skal jo passes og plejes meget.
Efter lange snakke med hendes far, blev dromedaren endelig hendes, men så skulle hun også love at passe den godt.
Det er lidt hårdt at have en dromedar, men Fatia er meget stolt over den. Så hun gør alt hvad hun kan for, at den skal have det godt.

Fatia får besøg af Doodee og Moody.
Jeg sad bare ved bålet og kiggede i flammerne en lun aften og tænkte på alt det gode, som kunne ske.
Pludselig kunne jeg høre nogle store skridt og en hel masse små fødder. Da jeg vente mig om, så jeg et sjovt syn; en stor dromedar, selv om den sådan set stadig er lille af en dromedar at være, og en lille sjov fætter, som jeg aldrig har set lige før. Den kom da vidst ikke her fra Afrika? Tænkte jeg.
De var lidt generte, men efter lidt tid ville de godt snakke alligevel.
Den store hedder Doodee og kender vores førerdromedar Hamid Kamell, det er vidst hans onkel. Den lille hedder Moody, han er et marsvin og han har rejst rigtig langt for at komme her.
Vi hyggede os, og de ville gerne høre min ønskesang om slot, dans og prins.
Næste morgen gik de videre ud ad landevejen, de skulle nemlig ud og besøge Doodee’s mormor.
De lovede at komme forbi igen på vejen hjem, hvis vi da ikke allerede er rejst videre.
Det håber jeg ikke vi er, for de var nu sjove.